Fodbold Tivoli
Fodbold Tivoli afvikles primært i maj, juni, august og september udendørs, men kan også opstilles indendørs hvis der er flere haller til rådighed. Vi byder på 13 forskellige fodboldaktiviteter, enten stationsopdelt, hvor grupper af deltagere cirkulere rundt fra station til station, eller til alles samtidige frie benyttelse, evt. med alder-/kønsopdelte konkurrencer på aftalte tidspunkter. Fodboldtivoliet skaber rammerne for en festlig fodbolddag. Hvis arrangørklubben ønsker at supplere deltagernes oplevelse på dagen, f.eks. med besøg af en eller flere kendte fodboldspillere, autografskrivning, præmier/medaljer til vindere eller til alle, så er I meget velkomne.
Målgruppe for Fodboldtivoliet er drenge og piger 7 til 15 år. Typisk afvikles eventen over 5 timer, f.eks. fra kl. 10.00-15.00. FunFodbold kommer ca. 2 timer før start og medbringer alle rekvisitterne samt en afviklingsansvarlig person, der hjælper klubben med at sætte det hele op og gennemføre aktiviteten, samt pakke ned igen. Klubben skal altså blot stille med et aftalt antal hjælpere, som skal være med til at gøre Fodboldtivoliet til en sjov oplevelse for alle deltagere. Listen over aktiviteter som indgår i Fodboldtivoliet ses her på siden.
Aktiviteter
Nr. | Aktivitet | Rekvisitter | Antal |
---|---|---|---|
01 | Kampe 3:3 | Oppustelige fodboldbaner | 4 stk. |
02 | Hurtige fødder | Hække, stiger, toppe og kegler | 2 baner |
03 | Flyvende flugtninger | Faldmåtte + oppusteligt mål | 1 stk. |
04 | Flyvende hovedstød | Faldmåtte + oppusteligt mål | 1 stk. |
05 | Saksespark | Faldmåtte + oppusteligt mål | 1 stk. |
06 | Fodtennis | Stænger, net og toppe | 5 stk. |
07 | Hastighedsmåler | Fartmålere | 3 stk. |
08 | Præcisionsspark | Pocketnet til 11-mandsmål | 2 stk. |
09 | Fodboldgolf | Ringe, stænger, nummerskilte | 1 bane/9 huller |
10 | Rebound/teknik | Elastikbolde | 10 stk. |
11 | Driblebane | Forhindringer | 2 stk. |
12 | Stafetbane | Mega- og Fun-fodbolde | 2 stk. |
Pris
Prisen dækker leje af rekvisitter, transport samt den afviklingsansvarliges tidsforbrug. Klubben kan vælge at tage et indgangsbeløb for alle deltagere på f.eks. kr. 50,- eller 100,-. Derudover er I velkomne til at koble en sponsor på, samt arrangere salg af mad og drikkevarer.